Skip to the content

Ny Android TV-boks

STOFA: lancerer helt ny Android TV-boks, med endnu flere muligheder end den nuværende Arris boks.

Den nye Android TV-boks adskiller sig fra Arris på flere punkter:

  • Understøtter 4K/HDR tv og Dolby Audio
  • Samler dine streaming apps som fx HBO, TV2 Play m.m.
  • Er baseret på Android TV 7.1 styresystemet og derved kan installere apps fra Google Play
  • StartForfra-funktionalitet – dvs. se programmer, der er sendt op til 7 dage tidligere
  • Optagelser gemmes i skyen, hvor du kan tilgå dem via Stofas Web-Tv app
  • Du kan ikke eje boksen, men udelukkende leje den for 30,- kr. pr. mdr.

Et hurtigt kik på Android TV-boksen afslører, at den er klar til at understøtte HD i hovedmenuen, hvor Arris boksens hovedmenu kun er 720p. Derved står Android TV-boksens billede skarpere.
Hertil kommer, at du som bruger har mulighed for at skræddersy menuen efter dine ønsker – såvel programmer du ofte ser, men også streamingtjenester du abonnerer på.

Boksens styresystem er Googles Andriod-baserede TV system, der betyder, at du kan installere apps, spil m.m. fra Google Play fx TV-kanaler fra Google Play Film. Desuden er boksen udstyret med Chromecast, så du kan streame fra fx tablet, smartphone eller computer til dit TV.

Endvidere er der mulighed for at se de udsendelser du gik glip af 7 dage tilbage, på samme måde som i Stofas WebTv app. Du kan lige som på Arris boksen optage dine favoritudsendelser, men til forskel fra Arris-boksen behøver du ikke afspille optagelsen fra boksen. I stedet kan du tilgå optagelserne via Stofa WebTv app. Det samme gør sig gældende modsat.

Lige som i Arris boksen er der mulighed for at leje film hos Stofa, der er pt. mere en 5.000 forskellige film at vælge imellem.

 

Vær opmærksom før du skifter
Hvis du vil tage skiftet fra Arris boksen til den nye Android TV-boks, skal du dog være særligt opmærksom på følgende:

Man kan IKKE have Arris boksen og den nye Android TV-boks installeret samtidig. Idet man installerer/tilslutter den nye Android TV-boks vil den gamle Arris boks IKKE virke længere. Og det er IKKE muligt at vende tilbage til den gamle løsning.

Dog er der 14 dages fortrydelsesret, hvor den er muligt at skifte tilbage til Arris boksen i perioden.

 

Kan det svare sig at skifte?
Hvis du i dag lejer en Arris boks til 75,- eller 99,- pr. måned, hvis du har valgt optagefunktion, er det en økonomisk fordel for dig at skifte, da den nye boks kun koster 30,- kr. pr. måned i leje.

Er du derimod ejer af Arris boksen, skal du overveje skiftet til den nye Android TV-boks, da din Arris boks efter skiftet ikke er brugbar og dermed har mistet sin værdi.

I vores medlemsbutik i H.H. Seedorffs Stræde er du altid velkommen til at kigge ind – vi giver dig gerne en introduktion til den nye boks og besvarer de spørgsmål du måtte have.

Om skribenten

Antenneforeningen Aarhus

Antenneforeningen Aarhus – en privat forening, der ejer og driver fællesantenneanlæg.

Vi leverer oplevelser
til hele familien

Antenneforeningen Aarhus | Butik

H. H. Seedorffs Stræde 3 - 5
8000 Aarhus C

Butikkens åbningstider
mandag til fredag kl. 10 - 18
lørdag kl. 10 - 14

Oplevelser til hele familien

Vi matcher din hverdag!

Vi hjælper med råd, vejledning og priser for at matche dine valg af tv, bredbånd og telefoni. Hør mere om de spændende produkter og se dem i funktion i vores butik.